Dansk

 

December 2007 :

Julen er over os....så rigtig god december til alle der kigger forbi :-)

D.29.november 2007 :

En uge efter vi kom hjem fra USA var vi allerede oppe på fuld program med en super motiveret Marie.
Desværre er vi ligenu inde i en uge med rigtigt mange anfald
(mindst èt hver nat) , hvilket bevirker at træningen er langt fra optimal. Vi var ellers lige så optimistiske , fordi vi med den nye diæt så en ændring i anfaldene til det bedre.Men sådan er det desværre med epilepsi - det kører op og ned :-( ....

Marie har nu lært at drikke rigtigt fint af en kop og hun synes det er så sjovt og dejligt at hun næsten ikke har tid til at spise. Hun har hidtil fået det meste af den daglige væske  i sutteflaske , fordi hun nægtede at drikke af kop , men nu er det lige omvendt og vi bruger næsten ikke flasken mere. Et skridt i den rigtige retning :-) 

En stor del af Marie`s dage foregår ligenusådan her...bemærk dog en fin balance hun nu har på bagkroppen - førhen væltede hun hele tiden til siden. Dygtig pige!

D.22.-26.oktober 2007.

Så gik turen til USA igen – denne gang med storesøster Mathilde , storebror Mads samt mormor og morfar. I enhver anden familie ikke så utroligt endda at tage hele familien med , men i vores tilfælde lidt af en sensation , da mine forældre ALDRIG har rejst før – eller ejet et pas!!! Men turen gik rigtigt godt og vi fik en masse ny viden med hjem i bagagen J

Familien foran IAHP.

Mandag var vi på instittutet til vurdering og evaluering af Marie. Det var en frygtelig lang dag (fra 8.30 morgen til 22.30 aften) , hvor Marie blev undersøgt meget grundigt af flere forskellige fagfolk på hvert deres område. INTET bliver overladt til tilfældighederne og alle giver sig utroligt god tid til hvert enkelt barn – derfor er der lang ventetid hele vejen igennem!!

Ventetid. Morten , Mathilde og Marie.

IAHP`s vurdering af Marie tages ud fra en udviklingsprofil , der ”kræver” at barnet følger et rask barns udvikling. Ud fra denne vurderede de Marie til at være på samme niveau som et 7 ½ måneders rask barn , hvilket vil sige at hun siden april måned , hvor Morten og jeg ”regnede” ud at hun var svarende til èn på 1 ½ mdr har udviklet sig 6 mdr . Ganske flot synes vi selv J og et bevis på at træningen er det rigtige for hende. 

Dr.Green undersøger Marie.

Tirsdag og onsdag var Morten og jeg så på skolebænken igen , mens mine forældre passede ungerne hjemme i vores lejede hus.

Vi lærte en masse om hvor vigtigt det er at Marie (og alle andre hjerneskadede børn) har en god respiration , får sund og nærende kost , at al udvikling foregår bedst , hvis barnet ligger på gulvet PÅ MAVEN osv osv. 2 meget lange , men også spændende dage!! 
 
"Vores" hus - vi boede i den ene halvdel.

Torsdag og fredag skulle vi så lære Marie`s nye program. Meget af ”det gamle” skal vi fortsætte med lidt endnu , for lige at ”finpudse” det. Hun har nu god følesans på hele kroppen , undtagen det højre ben – hvilket vi så fortsat skal stimulere. Hendes lysrefleks er heller ikke perfekt , så vi skal også fortsætte med lys stimulering lidt endnu osv.

Til gengæld beviste hun overfor os gamle forældre at hun SER detaljer. Rogelio (vores advokat på IAHP) viste hende 2 forskellige bits , feks broccoli og rødbede og bad hende vise os broccoli og f….. om ikke tøsen kiggede på den rigtige bits!! Det gjorde hun 7 gange i træk med 7 forskellige bits – og så var vi overbevist!!

Marie prøver instittutets slidske.

Vi fik også lært at ”maske” Marie. Masken hjælper Marie til at blive forpustet , så hun får bedre respiration og dermed også mere ilt til hjernen. Dette skulle kunne mindske anfaldene – eller i bedste tilfælde få dem til at forsvinde. Hun skal ”maske” 40 gange om dagen i 30 sek hver gang. Det er RIGTIGT mange gange , men vi venter os rigtigt meget af lige netop masking`en 

Ann Ball instruerer os i at bruge maske.

Det allerbedste ved instittutet er at de tror på børnene og fortæller os hvor intelligente de rent faktisk er , selvom de har svært ved at udtrykke sig. De hjælper os med at finde måder , hvorpå vi kan få en kommunikation i gang med Marie og de får hendes øjne til at stråle , fordi hun kan mærke at de ”ved” at hun rummer en masse kvaliteter.  

Alle børn har deres navn klæbet på ryggen.

Fredag da vi fik fri og var på vej hjem i bilen , fik Marie et grineflip over Mads….det var første gang vi hørte hende ”skrige” af grin og der var ikke et øje tørt!! 

Alt i alt en super god og lærerig tur.....Næste besøg på instittutet bliver d.7.april 2008.

Danmarks dejligste Marie!!

Oktober 2007 :

Så nærmer vi os besøget på IAHP!! Når vi ser tilbage på det halve år der er gået siden vi var på WTD kurset , har det været en utroligt givende tid. Men nu trænger både vi , Marie og vores 2 hjælpere til lidt fornyelse i programmet.Samtidig er det bare SÅ spændende at høre instittutets vurdering af Marie - det er jo første gang de ser hende.

En super-god nyhed er at Marie nu kryber fremad. Hun tager nogle meget små ryk ad gangen , men fremad går det og det er så dejligt at opleve. Samtidig er hun blevet god til at løfte hovedet fra rygliggende - især når hun ligger i sin barnevogn og gerne vil kigge ud!! Dette fortæller lidt om at hun er blevet stærkere i sin krop og begynder at blive lidt mere interesseret i hvad der foregår omkring hende....

September 2007 :

Instittutet anbefaler at man lægger børnene på gulvet om natten i stedet for i en tremmeseng , så de kan få frihed til at krybe/bevæge sig OGSÅ mens de sover.

Vi synes dog ikke at vores gulv er varmt nok , da det trækker ind i vores gamle hus , så vi har bygget en Kingsize bed til Marie og hun udnytter sin nye "boltre-plads" til fulde. Når man rækker armen over til hende om natten , rører man skiftevis en hårtot og en lille buttet fod , så hun bevæger sig åbenbart en del , mens vi sover. Til vores store glæde ligger hun sig også mere og mere i krybestilling , hvor hun før lå helt udstrakt. Ingen tvivl om at hun prøver at få den lille krop til at bevæge sig fremad - hun mangler lige at "knække koden" tror og håber vi.

Samtidig er hun begyndt at stritte meget imod når vi laver patterning - det er som om hun VIL SELV og hun holder sig ikke tilbage for at smågrine lidt imens. Lidt mere opmærksom på sine omgivelser er hun også blevet.....Her "følger" hun godt med i Mathildes læsebog , mens Mathilde læser højt. Ingen tvivl om at begge tøser nyder godt af hinandens selvskab. 
  
16.August 2007:

Idag havde vi besøg af Trine , som er synskonsulent. Det var 3. gang Trine så Marie og sidst var i april måned - lige inden WTD kurset. Dengang kunne hun se en lille fremgang med Marie`s syn , men denne gang var hun meget imponeret og SLET IKKE i tvivl om at Marie ser og at hun ser rigtigt meget!! Det kan ikke beskrives , hvordan det føles at høre nogen sige sådan om Marie , efter alle de dårlige udtalelser vi har måtte lægge ører til gennem tiden.

Øjenkontakten er stadig ikke længerevarende , men samtlige legeting i Trine`s kuffert spottede Marie med det samme og hun hvinede af fryd hver gang en ny ting blev præsenteret.

August 2007:

Vi var så heldige at få lov at låne et sommerhus på Helgenæs i 3 dage. Vores 2 hjælpere ville gerne med og derfor kunne vi træne noget af dagen og hygge/slappe af efter træning.

Vejret var helt fantastisk og vi nød allesammen at komme lidt væk hjemmefra.....Man er jo ret bundet til sit hjem , når man lever et liv som vores :-)

På billedet er der patterning for fuld skrue (Cristina , Kristina , mor og Marie).

Marie synes også det er ok at træne i det fri og en hoveddør kan sagtens erstatte slidsken i et par dage - samtidig med at chancen for at få lidt kulør på lårene er lidt større end hjemme i stuen!!

Alt i alt et par gode dage :-)

Nu er hverdagen så småt ved at indfinde sig igen , efter Mads og Mathilde`s skoleferie....Det er dejligt at ha` fri og være hjemme allesammen , men i forhold til træningen , er det godt , at der nu falder lidt struktur over hverdagen igen.

4.August 2007 :

Foreningen Hjerneaktiv , der er en forening for familier der hjemmetræner , opfordrer alle til at støtte vores børns fremtidige træning , ved at sætte sin underskrift her :

 http://www.hjerneaktiv.dk/Index.php?f=2&id=390
   
  
29. Juli 2007:

Vores 2 hjælpere er nu 100 % inde i programmet og træningen kører rigtigt godt.

Desværre er der en del dage for tiden , hvor Marie er helt slået ud af de epileptiske anfald og så kan vi ikke træne.

Det er enormt opslidende at blive ved med at se på at ens barn går i kramper , når man intet kan gøre for at forhindre det. Og frustrerende at give medicin der ikke virker og vores læges eneste råd er at vi skal give mere af den ene slags og starte med en ny oveni. Vi nægter at "dope" Marie mere end hun er og glæder os SÅ meget til at besøge IAHP næste gang og høre deres mening om medicin osv. 
   
  
Vi har nu snakket med instittutet og aftalt at vi kommer derover d.22.oktober. De har ganske enkelt ikke tid før.

Vi har over telefonen fået rettet vores program til. Mange ting har vi gjort for meget (!) og andre ting for lidt , så det har vi ændret og det nye program er noget nemmere end det gamle , så det er super!!

Det vi fokuserer mest på ligenu , er Marie`s syn. Det er blevet bedre , men langt fra optimalt.

Hendes følesans er blevet væsentligt forbedret de sidste måneder. Hun reagerer på kold/varm på mave og ryg stort set hver gang , så nu koncentrerer vi os mest om at få følesansen i arme og ben med også.

Hun reagerer ikke på vores "fodboldhorn" , men kan bryde grædende sammen , hvis Snøvsen (vores hund) gør eller ryster sig lige ved siden af hende. Måske har hun bare vænnet sig til træklodserne og hornet , så nu bruger vi det ikke så mange gange om dagen mere.

Desuden skal vi have ændret rigtigt meget på Marie`s kost. Hun må under ingen omstændigheder få "hurtige" kulhydrater (pasta , ris , kartofler osv), da det provokerer hjernen og sætter gang i anfaldene og alt hvad der er lavet af komælk er også bandlyst. Puha!! Vidste det jo godt og har også skåret drastisk ned på det de sidste måneder , men nu må det være slut for alvor og vi må til at være lidt mere kreative med madlavningen.

Heldigvis er tøsen næsten alt spisende , så det er bare os forældre der skal tænke os om.

Juli 2007 :

Vi har nu ENDELIG fået ansat 2 hjælpere til at træne Marie.

Kristina og Cristina er en kæmpe hjælp til at få udført programmet og de er veninder og hygger sig godt sammen.

Samtidig kan de arbejde selvstændigt , så jeg også nogen gange kan tillade mig at holde lidt "fri" til at klare alle de andre pligter der er i sådan et hus som vores med 5 mennesker. Og omvendt kan jeg træne , fordi pigerne hjælper med rengøring mm.

Alt i alt ser det hele ret lovende ud ligenu :-)
   
 
Øverst : Kristina Lund Poulsen.

Nederst : Cristina Johansen.
   
12.juni 2007 :

Marie`s historie er nu blevet "offentliggjort" på foreningen Hjerneaktiv`s hjemmeside , sammen med alle de andre danske Doman-børn.

Klik her : http://hjerneaktiv.dk/Index.php?f=2&id=384

 
   
 Juni 2007 :

 Da vi var på forældrekursus i USA i april , mødte vi Birthe og Thomas fra Middelfart.

 Birthe og Thomas` datter Anna har også en medfødt hjerneskade - om end de to pigers "skæbner" er vidt forskellige.

Vi har besøgt hinanden et par gange og det betyder UTROLIGT meget at kende nogen mennesker , der er på samme stadie mht træning , ansøgning hos kommune osv osv. Birthe og jeg deler vores erfaringer med hinanden og det "koster" nogle LANGE tlf samtaler ind imellem , men det er guld at kende et forældrepar som dem :-)

På billedet ligger Anna og Marie og "ser" hinanden lidt an......
De er da dejlige de to!!.......og næsten jævnaldrende.

 Vi ser frem til at kunne følge Anna de næste mange år :-)

Juni 2007 :

Vi er nu startet op med patterning.

Denne form for træning kræver , som det ses på billedet , 3 trænere hver gang.

Patterning er en slags koordinering af højre og venstre hjernehalvdeles "samarbejde". Marie er passiv i denne øvelse og vi er aktive.

Meningen er at vi skal "lære" Marie`s hjerne at arbejde i perfekt krydsmønster , så hun kan lære at krybe , kravle og gå ligesom raske børn gør.

Da Kerteminde kommune endnu ikke har færdigbehandlet vores sag , har vi ikke kunnet ansætte nogle trænere fast , derfor gør vi ligenu det , at Morten arbejder hjemme om formiddagen og så kommer Kristina og hjælper os.

Kristinas løn betaler vi selv og da Morten samtidig ikke kan passe sit job optimalt , siger det sig selv , at dette kun kan fungere midlertidigt.....Vi har bare ikke tålmodighed til at vente længere - vi har været klar til fuldt program siden vi afleverede vores ansøgning til kommunen først i Febuar!!

Der har været en del opstarts-vanskeligheder , da Marie har sovet længe de dage Kristina kom tidligt og da vi så lavede det om til at Kristina kom senere , valgte Marie at vågne tidligt og nærmest være klar til middagslur , når vi skulle træne!!

Vores problem er , at hvis vi vækker Marie når hun sover , ender det næsten altid med at hun får et anfald og sover videre bagefter og så er vi lige vidt!!

Men de dage hvor alting "klapper" er Marie forholdsvis nem at træne og det er imponerende så godt patterning`en kører allerede......Kristina er meget lærenem og Marie synes det er UTROLIGT sjovt , at det ikke altid er mor og far der træner.
   
31.Maj 2007:

Hvor er det dog bare meget sjovere at stå op om morgenen og finde sin prinsesse liggende med kroppen på tværs af sengen og for det meste med benene stikkende ud mellem tremmerne , efter at hun i et år bare har ligget i den samme stilling hele natten som vi lagde hende i om aftenen.

 

Der er ingen tvivl om at Marie har fundet ud af at hun har nogle ben og fødder og at disse kan bruges til at "gå på tremmer" - SKØNT at opleve!! 
   
31.Maj 2007 :

Fordi Marie er blevet til en "rulle-Marie" og tilsyneladende har forestillet sig kun at rulle og ikke bruge særligt meget energi på at lære at krybe , har vi overvundet endnu en ting vi fra start ikke havde forestillet os at vi kunne , nemlig at give Marie et "anti-roll-device" på!!!!

 

Navnet siger næsten sig selv og på billedet kan du se hvad det er : en lille smart vest med nogle lange elektrikerrør (der intet vejer) , der forhindrer at Marie ruller , og i stedet bruger sin lyst til at komme rundt , på at lære at krybe.

 

Min veninde , Charlotte har straks døbt den "Marie`s anti-roll-helikopter"..........
   
 Vesten har Mads og Mathilde`s farmor været sød at sy og vi synes selv at den da egentlig er meget smart :-) ........ og Marie , tja , hun har nu sat i bag-gear og kryber/ormer sig langsomt baglæns (en ting , der faktisk er ret almindelig for raske børn også at gøre , før de lærer at krybe fremad) .   
  
 Maj 2007 :

Marie har siden hun var ganske få måneder gammel fået kraniosakral-terapi og akupunktur hos Kirsten Friis-Jensen i Kerteminde (http://Kertemindeakupunktur.dk) .

Kirsten har været en kæmpe støtte for os lige siden vi startede. Hun "hiver" os op når vi er nede , hun er et meget positivt menneske , hun har masser af erfaring i alternativ behandling og hun tror på at Marie har en masse i sig og at det bare skal findes frem. Hvor er det skønt at kende sådan et amenneske som Kirsten blandt alle disse "skeptikere" vi møder på vores vej!!
   
 

Vi ved jo godt at aku/kranio ikke bare er en mirakelkur , der gør Marie 100 % rask , men vi har oplevet hvordan hun bliver meget mere rolig , afslappet og glad , når Kirsten har behandlet hende.

Senest oplevede vi (efter en pause på et par måneder , hvor anfaldene kom retur) en anfaldsreducering fra 3-4 anfald om dagen til 1-2 om dagen - UDEN medicinændring eller andet.

 

Vi tror på at Kirsten skaber en balance på centralnervesystemet med sin behandling , der gør at Marie får det bedre og derved mindskes anfaldene.

 

Som en lille sidebemærkning vil jeg sige , at Morten der var meget skeptisk ved "sådan noget alternativt pjat" , HELT frivilligt kører ned til kirsten med Marie nu - og tror på at det hjælper vores datter.

 

Vi har alle et standpunkt til vi tager et nyt.......og en pige som Marie rykker hele tiden ved sine forældres og omgivelsers standpunkter og meninger - tiden er bare for kostbar til ikke at prøve ALT for at bedre hendes tilstand :-)

 
   
Torsdag d.10.maj :

VI FIK JA!! Hurra hurra hurra , vores soc.rådg. ringede kl.19.30 her til aften for at fortælle os at politikerne har besluttet at give os lov til at hjemmetræne Marie!! Hvor er det dog en FANTASTISK følelse at vi "vandt" , efter alle de kampe og omveje vi har måtte gennemleve undervejs. Diskussioner med læger , fysser , pædagoger osv.,samt ALLE de overvejelser vi har gjort os - men nu kommer belønningen og vi føler os som verdens bedste forældre ligenu , fordi vi kæmpede og kæmper for vores ret til at hjælpe Marie på den mest optimale måde!! Hurra for os , Hurra for vores børn og nu også et STORT hurra for Kerteminde kommune , fordi de gi`r os muligheden for det her ved at hjælpe os med at lønne 2 hjælpere.

Men - ja for der er jo altid et men!! Nu skal vi så til at forhandle HVOR mange hjælper-timer vi kan få...kommunen mener at vi har søgt om for mange osv osv.

Kampe vil der uden tvivl blive ved med at være og samtidig skal vi også ha` fundet de penge der skal bruges på rejser til USA fremover. Der er ingen tvivl om at de næste år bliver krævende , men ligenu føler vi at den første og største sejr er vundet og sikke et overskud det giver!!

NU tør vi endelig se fremad....... :-)

 
  
 
14.-21.April 2007:

D.14.April kom så endelig dagen , hvor Morten og jeg rejste

til IAHP i Philadelphia for at tage "What to do about your

brain-injured child" kurset.

Vi havde 5 FANTASTISKE dage , hvor vi lærte utroligt

meget om hjerneskadede børn og hvordan man kan hjælpe

dem med intensiv træning.

Vi lærte bl.a ud fra en udviklingsprofil at finde ud af

Marie`s neurologiske alder i forhold til hendes kronologiske

alder.

Resultatet var noget af et slag i hovedet : Marie`s neurologiske alder er kun ca. 1 1/2 måned - hendes kronologiske er som bekendt 13 mdr.

Men samtidig fik vi sammensat et træningsprogram specielt "designet" til Marie , som vi straks er gået igang med.

 

(på billedet ses vi sammen med stifteren af IAHP - Glenn Doman og hans kone Katie Doman.Hvis vi ser lidt underlige ud , er det fordi vi var MEGET rørte. Glenn er 87 år nu og tropper stadig troligt op og underviser på kurset. SÅ er man altså engageret og brænder for de hjerneskadede børn!!)

 
  
 
Her er så et uddrag af hvordan vi træner Marie :

Ud fra før omtalte udviklingsprofil , kunne vi konkludere at ALLE Marie`s sanser (som på så mange andre skadede børn)

er stærkt nedsatte i forhold til raske børn og derfor skal træningen stimulere både syn , hørelse , motorik , sprog og følesans.

 

Her slår vi 2 træklodser mod hinanden for at "vække" Marie`s hørelse og for at få hende til at reagere på høje/faretruende lyde.

Målet er at hun skal blive forskrækket/bange , men Marie...tja,indtil videre griner hun bare.
  
 
 

 

Her bliver hun børstet med en almindelig hårbørste og derefter med en blød børste. Dette er for at stimulere hendes følesans , så hun kommer til at "mærke sin egen krop". Bemærk glimtet i hendes øjne - hun ELSKER det.

Derudover bruger vi en meget varm klud og derefter en isterning på den bare hud - også for at hun skal kunne mærke forskellen.
  
 
 

 

For at udvikle hendes syn , tager vi hende ind i et mørk og stille rum , tænder en lille lommelygte og lyser på vores håndflade ca 30 cm væk fra hendes øjne indtil hun finder lyset. Så slukker vi igen og tænder et nyt sted osv.

Dette er for at lære hende at fokusere.

Da vi kom hjem kunne hun slet ikke finde lyskeglen - efter et par dage lærte hun det og nu et par uger efter lykkedes det 9 ud af 10 gange.......og når vi jubler , så griner Marie.

 

Der er mange flere ting i træningsplanen og fælles for dem alle er at de skal udføres 8 , 16 og nogle op til 30 gange dagligt!! Heldigvis er det øvelser alle kan lære at udføre og Morten og jeg kan være lærerne :-)

Så nu mangler vi faktisk kun det famøse svar fra Kerteminde kommune på om vi kan få økonomisk støtte til 2 hjælpere.

Alle der læser med bedes venligst krydse fingrene!!!!!

Påske 2007:

Vi har været i sommerhus i påsken , men det har ikke afholdt os fra at træne med Marie......Vi tog en dør og lagde op ad sofaen og det var en fin midlertidig slidske , som Marie tog turen nedad mange gange om dagen......vil nu stadig ikke kalde det at krybe , men ned kommer hun. Nogengange hoppende på maven med hovedet helt nede i pladen , andre gange (og det er de mest effektive) som på billedet med det helt store overblik :-)

En ting , der er værd at bemærke , er at hun er begyndt at rette fingrene ud - hvor hun førhen var meget "knuget" i hænderne.DESVÆRRE DESVÆRRE 
DESVÆRRE er hun begyndt at få anfald igen og vi er gået med til at øge medicinen.Stor nedtur , men en lille trøst , at anfaldene er knap så voldsomme som hidtil og at Marie ikke er blevet sløvere af medicin-øgningen. Gid det ikke bliver værre!!!!!!

April 2007:

Vi er nu startet op med Bits. Bits er kort med forskellige motiver , som Marie skal se. På forsiden er der billeder og på bagsiden står der med bogstaver hvad billedet forestiller.Vi viser hende 5 bits 5 gange om dagen. Her i starten er det hovedsageligt sort/hvide bits , fordi det er lettest for hende at fokusere på.

Vi var fra starten ret skeptiske overfor denne form for træning , måske fordi det føltes lidt overdrevent at sidde og vise alle de billeder , MEN vores fordomme blev gjort til skamme - Marie ELSKER sine bits (og især når Mathilde viser hende dem) og som det kører ligenu , er det faktisk svært at "nøjes" med 25 om dagen....Men alt med måde.Planen er jo netop , at hun skal synes det er sjovt og at VI skal stoppe inden HUN kører træt. 

Marts 2007:

Vi har nu fået brev fra Kerteminde kommune om at vores sag IGEN springer et udvalgsmøde over pga   manglende oplysninger fra div.fagfolk.Det viste sig så ved nærmere undersøgelse , at de fagfolk man ventede svar fra IKKE havde tænkt sig at udtale sig om Marie , fordi vi ville begynde at hjemmetræne og derfor røg ud af deres regi!!!
Så langt så "godt"......nu har vi aftalt NYT møde med ham der skal tale vores sag overfor det politiske udvalg og måske (for intet er vist længere sikkert!!) kommer vores sag nu alligevel på møde d.16.april som lovet. Vi krydser ihvertfald alt hvad der krydses kan og prøver igen og igen og igen at være tålmodige overfor et system , der ikke lige kører i vores tempo.

Kors hvor er det FRUSTRERENDE når man som forældre til et skadet barn i forvejen må kæmpe for at få hverdagene til at glide bare nogenlunde , samtidig skal kæmpe for retten til at give sit barn de bedste udviklingsbetingelser.....

26.marts 2007:

"Idag er det Marie`s fødselsdag , hurra hurra hurra......
Utroligt at der allerede er gået et år , siden Marie blev født. Et hårdt , men også på mange måder berigende år for hele vores familie.

Marie var så heldig , at vinde en stor kagemand i vores lokale avis , hvor der hver uge bliver trukket lod blandt de indsendte fødselsdagsbørn....Men hvis nogen havde fortjent det , så var det da også hende!!

På billedet ligger hun og betragter kagen og vi skulle hilse og sige , at hun syntes den smagte godt.

Marts 2007:

Marie har fået et sæt maracas i før-fødselsdagsgave af Lisbeth og Onkel Søren og de bliver undersøgt rigtigt meget. Faktisk kan hun flytte dem fra hånd til hånd og det virker ret bevidst. Samtidig bruger vi dem til at træne hendes griberefleks , som er stærkt nedsat.

Febuar 2007:

Stort grin!
Det er pludelig blevet sjovt at gynge og få svingture af os......for et par måneder siden , blev Marie bange, hvis vi lavede sjov med hende.
  
 
Januar 2007 :

Marie øver sig i at krybe på slidsken.På nuværende tidspunkt nærmest hopper hun på maven nedad , men hun har masser af gejst , så vi tror på at hun snart får lært at krybe